
Dorthe Enger er forfatter og foredragsholder. Hun er cand.mag. i engelsk, religion og filosofi og har en master i gymnasieledelse.
Hun er for tiden i gang med en uddannelse som psykoterapeut og modtager gerne studieklienter. Læs evt. mere her. Sideløbende med denne uddannelse har hun også beskæftiget sig med astrologi og har nu diplom som færdiguddannet astrolog i psykologisk astrologi (astrolog FAS). Som drømme er astrologien et symbolsprog, der kan pege hen på udviklingsmuligheder og udfordringer i det menneskelige sind.
Gæst på podcasten Den Forbudte Skole
Den Forbudte Skole er en hel fantastisk podcast, hvor værten Alexander Grigat sammen med gæster diskuterer mange forskellige filosofiske, spirituelle og psykologiske emner, der hver på deres vis adresserer nutidens meningskrise. Hvis nogle skulle være interesserede besøg endelig podcasten, hvor jeg er nylig gæst. Alexander og jeg taler om samtiden og behovet for mening blandt andet i den religiøse dimension, hvor vi inddrager blandt andre Hartmut Rosa.
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/den-forbudte-skole/id1528689869?i=1000702646194
Dorthe Engers foredrag
I det sidste år har Dorthe Enger holdt foredrag i både København og Århus om aktuelle forskere og debattører som Hartmut Rosa, Svend Brinkmann og Jordan Peterson. Emnerne som de tre beskæftiger sig med er aktuelle og vedkommende og fordragsrækken vil også blive tilbudt i 2026. Læs evt. mere om Dorthe Engers foredrag her.
Dorthe Engers bøger
Dorthe Enger har undervist i religion i gymnasiet i mange år og er inspireret af et syn på religionskritik, der stimulerer „worldview literacy‟. En religionskritik, der stimulerer „worldview literacy‟ inviterer eleverne til at gå på opdagelse i religiøse og ikke religiøse verdensbilleder med det formål at få indsigt og forståelse. Denne tilgang træner indsigt i andres og eget verdensbillede og er en en vigtig forudsætning for en personlig stillingtagen, der ikke er præget af fordomme.
Dorthe Engers tre bøger Religionskritik (Systime 2013), Perspectives on Religious Criticism – the Challenge og Globalization (Systime 2016) og Mystik (Systime 2019) er alle inspirerede af dette syn på religionskritik, der udfordrer elevernes nysgerrighed og refleksionsevne.
Dorthe Engers tilgang til religionskritik har vakt international interesse, fordi den træner den neutrale position og dermed opfordrer til dialog i stedet for undvigelse eller konfrontation. Hun har bidraget med artiklen „Redefining Religious Criticism for Development of Worldview Literacy in Religious Education‟ i Handbook of the Changing World Language Map – en bog udgivet af det amerikanske, videnskabelige forlag Springer. Hun har også fået udgivet en artikel i de engelske religionslæreres fagblad REtoday: „Postmodern religious criticism and worldview literacy‟.
Religion og køn
Et andet emne, som Dorthe Enger har været optaget af i mange år er religion og køn. I forbindelse med hendes bog Mystik fik hun for alvor øjnene op for to forskellige diskurser om kvinders roller nemlig lighedsdiskursen og underordningsdiskursen. På den ene side er det anerkendt inden for religionerne, at kvinder på lige fod med mænd kan have en relation til det guddommelige eller blive oplyst som i buddhismen. Samtidig ses kvinder som mandens underordnede og som fristere. Heldigvis er denne underordningsdiskurs gradvis ved at ændre sig, fordi kvinders perspektiv får mere plads. Ikke mindst #metoo bevægelsen har medvirket til, at det er svært for mænd at argumentere for, at de er ofre for kvinders sexualitet.
Dorthe Enger har skrevet om den ændrede diskurs omkring kvinders rolle i Weekendavisen og Berlingske Tidende.
I Karen Blixens Babettes Gæstebud gør Babette op med den syndige Eva. Eva er skurken i Det Gamle Testamente og projektionsskærm for patriarkatets uvilje til at tage ansvar for egen skygge. Babette er forløseren, der forener krop og sjæl for kvinder og mænd gennem sin gastronomiske kunst.
Mary Poppins og Maria-figuren i filmen The Sound of Music kan beskrives som de første kvindelige superhelte, fordi de rydder op i en kultur, hvor også mænd lider under dysfunktionelle kønsroller. Det er kvinder, der „stiger ned‟ fra skyerne og bjerget og skaber forvandling!
The hills are still alive- The Sound of Music fylder 50!
Kritik af den danske ungdomskultur
Dorthe Enger er også engageret i den danske ungdomskultur. Hun kritiserer drukkulturen og den pædagogiske kultur i det danske skolesystem.
I 2009 startede hun en debat om alkoholkulturen i gymnasiet, der resulterede i, at gymnasierne af ministeriet blev pålagt at udarbejde en alkoholpolitik på skolerne. I 2018 blev hun af Berlingske Tidende bedt om at skrive en kronik om emnet. Kronikken „Hvornår kommer opgøret med den danske ungdomskultur?‟ kan læses her.
I en kronik i Berlingske Tidende fra 2013 taler hun for en bedre balance mellem „den sorte skoles‟ autoritære og indlæringsfokuserede pædagogik og reformpædagogikkens afmontering af lærerens magt og fokus på elevens egne ønsker. Kronikken „Reformpædagogik i et mentalt fladland‟ kan læses her.