Tilbud om psykoterapi til favorabel pris. Måske er det noget for dig?
Som led i min uddannelse til psykoterapeut søger jeg studieklienter. Jeg er 2. års studerende på Vedfelt Instituttet.
Jeg er cand.mag i engelsk, religion og filosofi og har et langt arbejdsliv bag mig som underviser og leder i gymnasiet. Jeg er forfatter til bøger om religion og mystik og er foredragsholder. Jeg er mor til tre børn og har 6 børnebørn.
Mine fag, mit arbejdsliv, mine bøger og mit eget livs udfordringer har givet mig forståelse for menneskers behov for mening og overvindelse af angst.
Jeg bærer mange ressourcer med ind i arbejdet som terapeut fagligt, arbejdsmæssigt og menneskeligt. Jeg har arbejdet meget med både unge og voksne i kraft af mit arbejde. Er du lærer eller leder, vil jeg kunne tilbyde en terapi, der adresserer udfordringerne i disse jobs. Jeg vil også kunne integrere religiøse eller spirituelle temaer i terapien, hvis det er relevant.
Vedfelt Instituttet er grundlagt af Ole og Lene Vedfelt. Ole Vedfelt er kendt for sine internationalt anerkendte bøger om drømme. Han er blandt andre inspireret af psykiateren C.G. Jung og antropologen Gregory Batesons kommunikationsteori. Vedfelt lægger vægt på en terapi, hvor menneskets ubevidste intelligens står i centrum. Denne retning kaldes kybernetisk psykologi.
Gennem en dialog med blandt andet symboler i ens drømme, tegninger og kropsprog kan man med terapeuten som ledsager finde en vej ud af gamle overlevelsesstrategiers dominans og erstatte stivnede mønstre med et rigere og mere bevidst voksenliv præget af livsglæde.
Jeg tilbyder også terapi på engelsk og online i et vist omfang.
Pris
Prisen er fordelagtig, da jeg er studerende. Jeg modtager supervision, så mine klienter er i gode hænder.
1 time og 10 minutter: 450 kr. I forbindelse med et længere forløb kan prisen forhandles.
Kontakt:
dortheenger8@gmail.com
Tlf. 31614853